a

Har du husket børnetestamentet?

Mange er klar over muligheden for at oprette et testamente om fordelingen af ens ejendele. Men er du også klar over, at du har mulighed for at oprette et børnetestamente, hvor du tager stilling til forældremyndigheden over dine børn, hvis du en dag ikke længere er her? I denne artikel kan du blive klogere på, hvad et børnetestamente er, og hvordan du kan oprette det.

Hvad er et børnetestamente?

Et børnetestamente, også kendt som en forældremyndighedstilkendegivelse, er en erklæring fra den ene eller begge forældre om, hvem der skal tage sig af børnene, hvis forældrene dør, inden børnene fylder 18 år. Selvom den endelige beslutning træffes i Familieretshuset, der skal varetage barnets bedste, giver et børnetestamente dig stor indflydelse på, hvem der ender med at skulle tage sig af dine børn.

    Hvad skal der stå i et børnetestamente?

    Når du opretter et børnetestamente, er der nogle vigtige ting, der altid bør være med. Først og fremmest er det vigtigt, at børnetestamentet klart angiver, hvem du ønsker skal overtage forældremyndigheden. Derudover er det en god idé at give en begrundelse for dit valg, så Familieretshuset kan forstå dine overvejelser. En begrundelse kan for eksempel være, at den pågældende kan sikre, at dine børn fortsætter med at gå i samme skole for at undgå unødvendig forandring.

    Det kan også være fornuftigt at angive en alternativ person til at overtage forældremyndigheden, hvis dit primære valg ikke er i stand til at påtage sig opgaven. Her kan det ligeledes være en god idé at beskrive, hvorfor du mener, at det alternative valg er næstbedst til at tage sig af dine børn.

      Børnetestamentet bør suppleres med et testamente

      Fra et økonomisk synspunkt kan det være en stor byrde for de valgte personer at tage sig af dine børn. Derfor er det en god idé at informere dem om dine overvejelser, så I sammen kan lægge en plan for at sikre dine børn bedst muligt.

      I mange tilfælde kan det være fornuftigt at oprette et børnetestamente samtidig med et testamente, hvor du fordeler dine ejendele. På den måde kan du nemlig beslutte, at en del af din formue skal gå til forsørgelse og støtte til dine børn. Du kan for eksempel beslutte, at der skal øremærkes et beløb til psykologbistand, eller at der skal hensættes beløb til fejring af de store begivenheder i barnets liv.

      Forældrene bør være enige

      Hvis begge forældre har forældremyndigheden, bør børnetestamentet udarbejdes af forældrene i forening, selvom de ikke længere bor sammen. Enighed om indholdet øger nemlig chancen for, at Familieretshuset vil respektere de ønsker, der er fremsat i børnetestamentet.

      Er det imidlertid kun den ene forælder, der har oprettet et børnetestamente, eller har begge forældre oprettet børnetestamenter med forskellige ønsker, så skal man være opmærksom på, at den efterlevende forælder kan anmode Familieretshuset om at overtage forældremyndigheden. Familieretshuset træffer dog sin endelige beslutning ud fra, hvad der er bedst for barnet, og derfor kan valget også falde på den person, der er udpeget i børnetestamentet.

        Hvordan oprettes et børnetestamente?

        Når børnetestamentet er udarbejdet, kan det underskrives for en notar i byretten. Det sikrer, at børnetestamentet registreres i Centralregisteret for Testamenter og at det bliver tilgængeligt for Familieretshuset, når de skal træffe afgørelse om forældremyndigheden. Det koster et gebyr på 300 kroner at lade børnetestamentet registrere.

        Det er ikke noget krav, at børnetestamentet underskrives for en notar, og du kan derfor også opbevare det selv, eller give det til den eller de personer, som du har udpeget i børnetestamentet.

        Få hjælp til at udarbejde børnetestamentet

        At tænke på, hvad der skal ske med ens børn, hvis man ikke længere er her, kan være både følsomt og ubehageligt. Men en grundig forberedelse og åben dialog kan skabe ro og klarhed.

        Har du brug for hjælp til at oprette et børnetestamente eller har du spørgsmål om, hvorvidt det er den rette løsning for dig, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

        Nyeste artikler

        Familielån

        Hjælp dine nærmeste med et familielånEt familielån kan være et nyttigt redskab, hvis man som forælder har lidt ekstra luft i økonomien og ønsker at støtte sit barn økonomisk. Uanset hvad anledningen til lånet er, er det vigtigt, at lånet dokumenteres gennem et...

        Gør din bolighandel til en god oplevelse med et advokatforbehold

        Gør dit boligkøb til en god oplevelse med et advokatforbeholdNår du køber en bolig, er det afgørende at have en uafhængig advokat ved din side til at sikre dine interesser. Mens ejendomsmægleren repræsenterer sælgeren, fokuserer en boligadvokat udelukkende på dine...

        Gode grunde til at oprette et testamente

        Gode grunde til at oprette et testamenteSelvom tanken kan være ubehagelig, er det klogt at forberede sig på, hvad der skal ske den dag, man ikke længere er her. Med et testamente kan du nemlig sikre, at dine nærmeste får ro og klarhed i en ellers vanskelig tid. Her...

        Kategorier

        Tilbage til siden ydelser →