Udlodning af ordinært udbytte

Sæsonen for de ordinære generalforsamlinger er godt i gang, og mange kapitalejere gør sig derfor tanker om udlodning af et ordinært udbytte fra selskabet. Men hvordan er reglerne nu for udlodning af ordinært udbytte? Det kan du blive klogere på i denne artikel.

Hvad er udlodning af ordinært udbytte?

Udlodning af udbytte betyder, at selskabet har besluttet at udbetale et beløb til selskabets ejere. Udbyttet udgør en del af selskabets overskud, og det er derfor overskuddet, som ejerne får andel i.

Udlodning af ordinært udbytte er den mest almindelige form for udbytteudlodning. Det skyldes først og fremmest, at der træffes beslutning om udlodning af ordinært udbytte i forbindelse med afholdelsen af den ordinære generalforsamling i selskabet, hvor også selskabets årsrapport skal godkendes.

Udbyttet vil blive fordelt blandt selskabets ejere i forhold til ejernes andel af selskabet. Er der for eksempel to ejere i selskaber, som hver ejer 50 % af selskabskapitalen, så vil de to ejere hver modtage halvdelen af det samlede beløb, der udloddes.

Hvilke krav skal være opfyldt før der kan udloddes ordinært udbytte?

Da en beslutning om udlodning af ordinært udbytte træffes af generalforsamlingen, skal der lovligt være indkaldt og afholdt en ordinær generalforsamling i selskabet.

Det er selskabets centrale ledelsesorgan, der skal indkalde kapitalejerne til generalforsamlingen. I anpartsselskaber vil det ofte være direktøren, der indkalder til generalforsamlingen, mens det i aktieselskaber som regel vil være op til bestyrelsen at sørge for indkaldelsen.

I indkaldelsen skal blandt andet være angivet en dagsorden for generalforsamlingen, hvor et af punkterne skal vedrøre en beslutning om anvendelse af selskabets overskud. Punktet skal være ledsaget af et konkret forslag til størrelsen af udbyttet, og forslaget kan være stillet af både det centrale ledelsesorgan og af kapitalejerne.

Det er ikke muligt for generalforsamlingen at træffe beslutning om et højere udbytte end det, som forslaget lægger op til, eller som på forhånd er blevet godkendt af selskabets centrale ledelsesorgan.

Hvis kravene ikke er opfyldt, skal et eventuelt udloddet udbytte tilbagebetales til selskabet med tillæg af renter. Kapitalejerne kan dog senere vælge at afholde en ny (ekstraordinær) generalforsamling, hvor dagsordenen indeholder et forslag om udlodning af et (ekstraordinært) udbytte. Det kræver dog, at selskabet har aflagt sin første årsrapport.

Kun frie reserver kan anvendes

Ifølge selskabsloven kan der kun anvendes frie reserver til udlodning af ordinært udbytte.

Med ”frie reserver” forstås beløb, som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller selskabets vedtægter med fradrag af et eventuelt overført underskud. Bundne reserver omfatter for eksempel selskabskapitalen.

Hvor stort kan udbyttet være?

Der er ikke nogen fast grænse for, hvor stort et ordinært udbytte kan være. Det afhænger først og fremmest af størrelsen på det overskud, som selskabet har genereret i det forgangne år.

En udbytteudlodning må imidlertid ikke være til skade for selskabet, og det er det centrale ledelsesorgan, der skal sikre, at selskabet uanset udbytteudlodningen har et forsvarligt kapitalberedskab. Det indebærer blandt andet, at det centrale ledelsesorgan skal sikre, at selskabet altid skal have tilstrækkelige midler i forhold til selskabets drift, og at selskabet altid skal kunne betale sine forpligtelser i takt med at de forfalder.

Hvis der udbetales et udbytte fra selskabet, som er uforsvarligt henset til selskabets kapitalberedskab eller kreditorer, kan det centrale ledelsesorgan efter omstændighederne ifalde et erstatningsansvar.

Husk udbytteskatten

Udbytteskat er den skat, som kapitalejerne skal betale af det udbytte, som udloddes fra selskabet uanset om der er tale om et ordinært udbytte eller et ekstraordinært udbytte.

Der kan være forskel på størrelsen af den udbytteskat, som kapitalejerne skal betale af udbyttet. Sker udbytteudlodningen for eksempel til et holdingselskab, som ejer 10 % eller mere af selskabskapitalen, vil skatteprocenten være på 0 %, mens udbytteskatten for fysiske personer kan variere fra 27 % til 42 % alt efter størrelsen af udbyttet og den pågældendes øvrige aktieindkomst.

Selskabet skal sørge for at indberette oplysninger om blandt andet udbyttemodtagerne og størrelsen på udbyttet til Skattestyrelsen.

Har du brug for hjælp?

Har du spørgsmål til reglerne om udlodning af ordinært udbytte eller behov for hjælp til at udfærdige de nødvendige dokumenter, er du velkommen til at kontakte os for nærmere rådgivning.